Forårets små perler

Vi kender alle sammen krokus, hvide, gule og blålilla med store flotte blomster i en tid hvor vi desperat trænger til noget med farve på. Personligt er jeg vild med de blålilla og har dem mange steder i haven. Den på billedet til venstre, er af sorten 'Flower Record'
De fleste af dem med store blomster i blålilla, hvide og stribede nuancer vi har i haverne er Vårkrokus (Crocus vermus). Ordet Crokus kommer af det græske ord krokos som betyder safran og der er jo fordi verdens dyreste krydderi er støvfanget fra Safrankrokus (Crocus sativus). Hver blomst sætter kun 3 støvfang og hele processen med dyrkning, plukning og efterfølgende tørring m.m. foregår ved håndkraft, og det gør jo noget ved prisen. Men et skønt krydderi er det ;-) I skal nok få et par opskrifter en dag, men nu skal det altså handle om det der er udendørs.
Nå men Safrankrokus er desværre ikke nok hårdfør hos os til at de vil blomstre, men man kan prøve have dem i drivhuset og se om man er heldig. De høre desuden til gruppen af efterårsblomstrende krokus.
Tilbage til de forårsblomstrende. De store gule krokus er sikkert dem der hedder Guldkrokus (Crocus x luteus) og muligvis den sort der hedder 'Yellow Mammoth' en stor krabat og meget gammel sort. Fælles for de storblomstrende er at de bliver ca. 10 cm. høje, blomstre i marts-april og er meget robuste. De trives bedst på en solrig placering og gerne i let veldrænet jord, f.eks. i blomsterbede, under buske og træer og i græsplæner, ja hvor som helst man vil have lidt forårsfarver.

Så findes der også dem der går under navnet botaniske krokus. De er noget mindre i blomsterne, fine og spinkle og i et væld af farver men lidt mere afdæmpede end deres storblomstrende slægtninge. Jeg syntes simpelthen de er så yndige. F.eks. denne her på billedet til højre Crocus chrysanthus 'Lady Killer' Skønt navn :-)
Derudover er den der hedder 'Zwanenburg Bronze' umådelig sød. Safrangul på indersiden og mørk bronzeviolet på ydersiden med en smal gul rand på hvert kronblad. Bliver også nød til at nævne 'Cream Beauty' som er sart gul, næsten som navnet siger cremefarvet, meget yndig.
Af andre botaniske arter er der bla. Græsk Krokus (Crocus sieberi) f.eks. sorten 'Tricolor' som er gul i bunden, efterfulgt af et hvidt bånd og tilsidst blålilla øverst. En sjov lille sag. Billedet nedenunder til venstre er af Crocus tommasinianus 'Yalta'  ingen dansk navn til denne yndige krokus. Den er faktisk to-farvet, lys blålilla men tre af de yderste kronblade er nærmest sølvfarvede/meget lys lilla.

Krokus slægten består faktisk af ca. 80 forskellige arter og selvom alle ikke er hårdføre nok til vores breddegrader er der nok at vælge imellem. Som tidligere nævnt så finders der jo også de efterårsblomsterende, så krokus er både blandt de første blomster i haven og blandt de sidste. Jeg vil lige nævne et par af de sidste f.eks. Høstkrokus (Crocus kotschyanus) også kaldet Septemberkrokus da den blomstre med sine blålilla blomster i september. Og endnu en Høstkrokus (Crocus speciosus) med lys violette til hvide blomster sidst i september til ind i oktober.

Måske undre I jer over at I bliver fodret med latinske navne og tænker hun er da lidt snobbet! Men det er der en god grund til. For tag nu f.eks. Høstkrokusen, to forskellige men med det samme danske navn. Sådan er det tit med det danske navn eller også hedder en plante et i Nordjylland og noget andet på Sydsjælland. Men ved at bruge det latinske navn er man sikker på hvilken specifik plante man taler om, f.eks. hvis man skal spørge efter den på planteskolen eller slå den op på internettet. Og der er jo ingen der siger at I skal prøve at udtale de latinske navne på planteskolen, ikke at de vil grine af Jer, aldrig! men er du nervøs over udtalen så tag en seddel med. De vil blive lykkelige over at få den, så er der nemlig ingen tvivl om hvad I beder om. Og det er derfor I her på bloggen også får de latinske navne og snobberi er det altså bestemt ikke ;-)

Fælles for alle krokus knoldene.....ja krokus er en knold og ikke et løg, de tilhøre faktisk irisfamilien, er at de skal lægges i ca. 5-10 cm. dybde på et solrigt sted i veldrænet jord. Det med den veldrænede jord er fordi de har brug for en tørkeperiode om sommeren og for nogle arters vedkommende også om vinteren. Hvis de altså skal trives og formere sig. Nogle selvsår sig med frø og nogle sætter små yngleknolde for at formere sig. Man skal lægge knoldene om efteråret men ser man en fin krokus i potte om foråret kan efter at have nydt den indendørs, bare plante den ud i haven efterfølgende og håbe på den kommer igen til næste år. Og lige endnu en ting, de grønne blade hos krokus skal have lov til at visne ned af sig selv, så så meget af energien i bladene returnere til knolden. Så ikke noget med at fjerne dem før de er helt visne! Husk på det hvis du overvejer at lægge dem i græsplænen, for så vare det altså et godt stykke tid inden du kan slå græsset der hvor de står. Men smukt ser det jo ud, ik ;-)