Endnu en forårsbebuder....

Måske ikke en helt dækkende overskrift, for Kejserbusken kan nemlig blomstre allerede fra november og indtil marts, med afbrydelser i frostperioder. Kejserbusken (Viburnum x botnantense 'Dawn') er en 2-3 mtr. høj busk med flotte grønne blade med let savtakket kant. De yngste blade har et bordeaux skær over sig hvilket giver et flot spil i det grønne når der ikke er nogle blomster til at pynte den. Som sagt blomstere den tidligt og nogle gange har man glæde af den hele vinteren. Blomsterne hos sorten 'Dawn' er mørkrosa der efterhånden blegner til lysrosa. De sidder samlet i korte buketter og dufter noget så skønt. Også denne vinterblomstrende busk kan man klippe grene af og drive frem indendørs.

Denne vinter har desværre været lidt hård for blomsterknopperne, nogle af dem er desværre tørret ud da vi i en periode har haft den frygtlige cocktail af frost, vind og sol også kaldet barfrost......det er det værste vintervejr set fra en haveentusiast synspunkt. Den er skyld i at mange stedsegrønne planter har taget meget skade og i dette tilfælde at blomstermængden er voldsomt reduceret. Men heldigvis ikke alle knopperne er gået til og det glæder vi os nu over. Igen har vi valgt at plante Kejserbusken så vi kan se den indefra, i dette tilfælde ud af vores køkkenvindue. Og det er jo fidusen med de meget tidlige blomstrende buske, sæt dem hvor I kan se dem indefra eller et sted hvor I passere dem til og fra huset, så man rigtig kan få glæde af dem i denne periode hvor vi ikke er særlig meget udenfor og trænger til at se noget med farve på.

Viburnum slægten er en stor slægt som omfatter en stor gruppe af buske både løvfældende og stedsegrønne. Nogle er ret hårdføre over for vind og ret mange af dem tåler en del skygge. Og så er der dem der kræver en lun og beskyttet vokseplads, men det vender vi tilbage til en anden dag.

Kejserbusken er ikke kræsen med hensyn til jordforholdene men vil helst ikke have det for vådt, ganske almindelig havejord simpelthen. Her hos os har vi en ret sandet og stenet jord, så når jeg planter noget gør jeg en del ud af jordforbedringen. Det kan godt betale sig, kan jeg hilse at sige!
Jeg har altid en sæk stående af Kogødsel, et kompostprodukt som kan købes på plantskolen, 3 stk. 50 liter sække for ca. 160 kr. Det bliver blandet med den eksisterende jord i plantehullet, ca. 1/3 kogødsel og 2/3 almindelig jord. Sørg for at det bliver blandet godt sammen. Så er der noget gødning til planten at starte ud med og noget til at holde på vandet, specielt her hos os med den sandede jord. Kogødselen er bedre end spagnum hvis man har sandet jord og jeg syntes ikke det tørre så let ud som spagnum. Men hvis man har tung stiv lerjord er det grus og spagnum der skal til, hvis man vil jordforbedre når man planter. Derudover er det en rigtig god ide at sprede noget kompost eller omsat hestemøg i bedene hvert år. Så vil jordkvaliteten stille og roligt med årene blive helt fantastisk ;-)

Kejserbusken om sommeren,
det er den i hjørnet, helt ude til højre på billedet.

I nogle kommuner kan man på genbrugspladserne hente gratis kompost og det er slet ikke så tosset. Men man skal IKKE plante i det direkte. Det er simpelthen for kraftigt, svider rødderne, og hvor omsat det er kan variere meget. Hvis det ikke er helt omsat bruger det f.eks. meget at jordens kvælstof i processen og så skader det mere end det gavner. Og så er det et meget tørt produkt, det kan ikke binde vandet. Fylder man et plantehul med det og planter i det risikere man at det simpelthen trækker vandet ud at jordklumpen og derved udtørre planten (dette gælder også for tørt spagnum!) Brug det til at forbedre jorden ved at sprede et lag på 3-5 cm oven på jorden i bedene og grib så kultivatoren og giv det en omgang. Dette kan man roligt gøre en gang om året. Og brugt sådan er det en rigtig god måde at få forbedret sin jord på så den med tiden bliver fyldt med gode microorganismer, regnorme m.m. og bliver løs og nem at arbejde med. Så bare gå i krig derude i haverne og nyd det skønne vejr de har lovet os i denne weekend, ihvertfald herovre på DjævleØen ;-)

Forårs minestronesuppe

Et smugkig i gryden med minestrone.....

Kender I det, man har glemt at tage noget op af fryseren til aftensmaden! Og hvad gør en klog kone så....man kigger i grønsagsskuffen i køleskabet og tager alt ud, dykker ned i køkkenskuffen, kigger efter nogle dåser med bønner....der er ingen, men så finder man noget pasta (suppehorn) og til sidst hiver nogle flutes ud af fryseren. Så er jeg klar til at lave aftensmad.
Minestronesuppe er nemlig ikke kun alletiders når man har været lidt glemsom men også en god måde at få brugt alle grønsagsresterne som ligger og gemmer sig i grønsagsskuffen, såsom et par gulerødder, lidt bladselleri, en persillerod og måske et par forårsløg m.m. Ja alt kan bruges.....nå, ja, måske skal du lige lade agurken blive i køleskabet ;-)

Forårs minestronesuppe
En stor portion

2 spsk. olivenolie
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 pk. bacon, skåret i mindre stykker
4 gulerødder i skiver
2 stængler bladselleri, i skiver
1 lille squash, i halve skiver
1/2 romanesco blomkål, i små buketter
4 forårsløg, i skiver
1 persillerod, i tern
3 kartofler i mindre stykker
2 dåser hakkede flåede tomater
1-2 liter bouillon, eller efter behov
Krydderurter, f.eks. rosmarin, timian og oregano. Helst friske men tørrede kan selvfølgelig også bruges
Suppehorn (pasta) eller forkogte bønner, hvide, brune eller lign. (er de fra dåse så husk at skylle dem godt inden de kommes i suppen)
Lidt fint snittet spidskål
Salt og peber

Find den store gryde frem. Kom olie i og sauter løg, hvidløg, bacon, gulerødder, bladselleri, persillerod og kartofler ved medium varme i mindst 10-15 min, altså alle de grove grønsager. De må ikke tage farve men ved den lange sautering træder der mere smag frem i grønsagerne. Tilsæt de flåede tomater, bouillon, krydderurter, salt og peber og lad det småkoge i 15-20 min. afhængig af størrelsen på grønsagsternene. Inden de grove grønsager er kogt møre tilsættes dem der ikke skal have så lang tid: squash, romanesco blomkål og forårsløg, altså alle de "finere". Efter nogle minutter tilsættes så bønnerne/suppehornene. Tilsæt evt. mere bouillon hvis bønnerne/suppehornene suger for meget væde (personligt er jeg ikke så vild med tynd suppe.....min minestrone kommer altid til at være mere grønsags-ragout agtig) Og lige inden serveringen tilsættes den fint snittede spidskål, så er der lidt der stadigvæk knaser. Husk at smage til igen med salt og peber inden serveringen.

Server suppen med nogle gode flutes og evt. en god hvidløgs mayonnaise til at dyppe brødet i, det er lidt syndigt men smager skønt!
Et meget magert alternativ er en grøn dip lavet af frisk persille, lidt citronsaft og olie som er blendet til en jævn sauce, og smagt til med salt og peber.

Du kan som sagt bruge alle mulige slags grønsager f.eks. ærter, grønne bønner, peberfrugt, pastinak, hvidkål og selleri. Bare husk at komme dem der skal koge længst, først i gryden og de lidt "finere" i tilsidst.
Så det er bare om at få brugt resterne i grønsagsskuffen, alle dem der ellers ikke ville være nok af i sig selv til hele familien.

Velbekomme!

Kyllingekebab med safran

Som lovet i et tidligere indlæg, det om krokus, lovede jeg Jer nogle opskrifter med safran. Her er en af dem. En skøn ret til en lun sommeraften på terressen eller til en aften hvor man bare trænger til smagen af sommer.

Kyllingekebab med safran

(til 6-8 personer)

1 stort revet løg
2 fed hvidløg, fint hakket
1 1/4 dl. olivenolie
saften af en citron
1 tsk. paprika
4-5 safrantråde udblødt i 1 spsk. kogende vand
2 kyllinger eller 6-8 kyllingebryster
salt og peber


Bland løg, hvidløg, olivenolie, citronsaft, safran og paprika. Smag til med salt og peber.
Skær kyllingerne/kyllingebrysterne i mindre stykker og fjern evt. benene.
Læg kødet i en pose og hæld marinaden ned i posen og luk den grundigt. Rod lidt rundt med posen så alt kødet er dækket af marinaden. Du kan også komme kød og marinade i en skål og dække den til, men jeg syntes det er nemmere med en pose. Om alle omstændigheder skal kødet marinere i mindst 2 timer men gerne længere.
Sæt kødet på lange metalspid, eller evt. kan du bare grille kødstykkerne som de er. Du kan grille dem på havegrillen eller under grillen i ovnen i 10-15-20 min. Husk hvis der er ben i kyllingestykkerne skal de måske have lidt længere.
Server kyllingekebaben med en god græsk salat, ovnstegte kartofler og tzatziki. Bliver der noget tilovers er resterne gode dagen efter sammen med salat og tzatziki i pitabrød.
Velbekomme :-)

Forårets små perler

Vi kender alle sammen krokus, hvide, gule og blålilla med store flotte blomster i en tid hvor vi desperat trænger til noget med farve på. Personligt er jeg vild med de blålilla og har dem mange steder i haven. Den på billedet til venstre, er af sorten 'Flower Record'
De fleste af dem med store blomster i blålilla, hvide og stribede nuancer vi har i haverne er Vårkrokus (Crocus vermus). Ordet Crokus kommer af det græske ord krokos som betyder safran og der er jo fordi verdens dyreste krydderi er støvfanget fra Safrankrokus (Crocus sativus). Hver blomst sætter kun 3 støvfang og hele processen med dyrkning, plukning og efterfølgende tørring m.m. foregår ved håndkraft, og det gør jo noget ved prisen. Men et skønt krydderi er det ;-) I skal nok få et par opskrifter en dag, men nu skal det altså handle om det der er udendørs.
Nå men Safrankrokus er desværre ikke nok hårdfør hos os til at de vil blomstre, men man kan prøve have dem i drivhuset og se om man er heldig. De høre desuden til gruppen af efterårsblomstrende krokus.
Tilbage til de forårsblomstrende. De store gule krokus er sikkert dem der hedder Guldkrokus (Crocus x luteus) og muligvis den sort der hedder 'Yellow Mammoth' en stor krabat og meget gammel sort. Fælles for de storblomstrende er at de bliver ca. 10 cm. høje, blomstre i marts-april og er meget robuste. De trives bedst på en solrig placering og gerne i let veldrænet jord, f.eks. i blomsterbede, under buske og træer og i græsplæner, ja hvor som helst man vil have lidt forårsfarver.

Så findes der også dem der går under navnet botaniske krokus. De er noget mindre i blomsterne, fine og spinkle og i et væld af farver men lidt mere afdæmpede end deres storblomstrende slægtninge. Jeg syntes simpelthen de er så yndige. F.eks. denne her på billedet til højre Crocus chrysanthus 'Lady Killer' Skønt navn :-)
Derudover er den der hedder 'Zwanenburg Bronze' umådelig sød. Safrangul på indersiden og mørk bronzeviolet på ydersiden med en smal gul rand på hvert kronblad. Bliver også nød til at nævne 'Cream Beauty' som er sart gul, næsten som navnet siger cremefarvet, meget yndig.
Af andre botaniske arter er der bla. Græsk Krokus (Crocus sieberi) f.eks. sorten 'Tricolor' som er gul i bunden, efterfulgt af et hvidt bånd og tilsidst blålilla øverst. En sjov lille sag. Billedet nedenunder til venstre er af Crocus tommasinianus 'Yalta'  ingen dansk navn til denne yndige krokus. Den er faktisk to-farvet, lys blålilla men tre af de yderste kronblade er nærmest sølvfarvede/meget lys lilla.

Krokus slægten består faktisk af ca. 80 forskellige arter og selvom alle ikke er hårdføre nok til vores breddegrader er der nok at vælge imellem. Som tidligere nævnt så finders der jo også de efterårsblomsterende, så krokus er både blandt de første blomster i haven og blandt de sidste. Jeg vil lige nævne et par af de sidste f.eks. Høstkrokus (Crocus kotschyanus) også kaldet Septemberkrokus da den blomstre med sine blålilla blomster i september. Og endnu en Høstkrokus (Crocus speciosus) med lys violette til hvide blomster sidst i september til ind i oktober.

Måske undre I jer over at I bliver fodret med latinske navne og tænker hun er da lidt snobbet! Men det er der en god grund til. For tag nu f.eks. Høstkrokusen, to forskellige men med det samme danske navn. Sådan er det tit med det danske navn eller også hedder en plante et i Nordjylland og noget andet på Sydsjælland. Men ved at bruge det latinske navn er man sikker på hvilken specifik plante man taler om, f.eks. hvis man skal spørge efter den på planteskolen eller slå den op på internettet. Og der er jo ingen der siger at I skal prøve at udtale de latinske navne på planteskolen, ikke at de vil grine af Jer, aldrig! men er du nervøs over udtalen så tag en seddel med. De vil blive lykkelige over at få den, så er der nemlig ingen tvivl om hvad I beder om. Og det er derfor I her på bloggen også får de latinske navne og snobberi er det altså bestemt ikke ;-)

Fælles for alle krokus knoldene.....ja krokus er en knold og ikke et løg, de tilhøre faktisk irisfamilien, er at de skal lægges i ca. 5-10 cm. dybde på et solrigt sted i veldrænet jord. Det med den veldrænede jord er fordi de har brug for en tørkeperiode om sommeren og for nogle arters vedkommende også om vinteren. Hvis de altså skal trives og formere sig. Nogle selvsår sig med frø og nogle sætter små yngleknolde for at formere sig. Man skal lægge knoldene om efteråret men ser man en fin krokus i potte om foråret kan efter at have nydt den indendørs, bare plante den ud i haven efterfølgende og håbe på den kommer igen til næste år. Og lige endnu en ting, de grønne blade hos krokus skal have lov til at visne ned af sig selv, så så meget af energien i bladene returnere til knolden. Så ikke noget med at fjerne dem før de er helt visne! Husk på det hvis du overvejer at lægge dem i græsplænen, for så vare det altså et godt stykke tid inden du kan slå græsset der hvor de står. Men smukt ser det jo ud, ik ;-)

Åh forår.....kommer du snart?

Der er altså ikke meget varme i luften selvom solen skinner. Men foråret er dog på vej f.eks. blomstre Troldnødden og har gjort det et stykke tid nu. Ja faktisk har kulden gjort at den i år har blomstret længere end den plejer. 

Troldnød ( i mit tilfælde: Hamamelis x intermedia 'Pallida') er en af de få buske som blomstre fra januar til april, hvilket gør den yderst værdifuld i haven. Sne og frost skader ikke blomsterne, heldigvis med det vejr vi har i år. De forskellige sorters blomster farver er lys gule, varmt gule og bronze røde.

Troldnød er ikke særlig vanskelig at have med at gøre. Den trives bedst i læ i sol til halvskygge og jorden må ikke være for tung, altså leret, men gerne til den lette side, altså sandet, og desuden let fugtig. Væksten er bred og opret, vaseformet, den bliver med årene ca. 3-4 mtr. høj. Hvis man ønsker den tættere i væksten skal man allerede fra starten beskære den hvert forår når den har fået blade. Man fjerner simpelthen 1/3 af væksten fra sidste år. Man skal ikke beskære den kraftigt, f.eks. fjerne hele grene, for den har svært ved at bryde fra stammen.

Når vi når sommeren gør Troldnødden ikke noget væsentlig ud af sig. En lidt anonym busk med hassel lign. blade. Dens frugter minder lidt om en nød men er en frøkapsel, som åbner sig med et knald og sender frøene langt omkring. Derfor har planteslægten fået sit danske navn, Troldnød.
Når vi så når efteråret kommer den på banen igen med sine fine høstfarver, for de gul blomstrende sorters vedkommende med klart gule bladfarver og for de bronze rødes med røde bladfarver.
Troldnøddens vækst giver gode muligheder for underbeplantning af forårsløg og lave stauder. Grenene er også kønne som afskårne og kan drives frem indendørs allerede fra juletid.
Alt i alt en busk i vores have som jeg sætter stor pris på. Hos os står den i et bed som vi kan se fra terressedørene i stuen, hvilken skøn udsigt i disse stadigvæk kolde dage.

Besøg på genbrugspladsen.

Så kom tiden til årets første tur til genbrugspladsen.  Min kære mand har stået for indkøbet af en trailer....tidligere var vi nødsaget til at låne af gode venner....men nu skulle det være. For det er jo meget nemmere lige at smutte op på genbrugspladsen hvis man selv havde en trailer iflg. ham......Hmm jeg har nu altid syntes at det var selve besøget på genbrugspladsen og ikke det at pakke bilen med skrammel, pap og lign. der var problemet. Nå men med den uforsigtige udtalelse han kom med, har han altså her med fået erhvervet med at "lige smutte" på genbrugspladsen og det for altid ;-)