Honningkagehjerter

At julen nærmere sig er der vist ikke nogen der er i tvivl om. Havearbejdet er indstillet, selvom jeg stadigvæk har et par småting at gøre derude. Men måske kommer ånden over mig en klar kold dag med solskin, nu må vi se.
Ihvertfald betyder julens komme at der er en masse gøremål i mit køkken. Konfekt, hjemmelavede fyldte chokolader, kager, lidt hjemmelavede spiselige julegaver og så mit sidste nye projekt: en røgovn hvor der lige nu bliver røget bacon, svinemørbrad og vildtmørbrad. Det er første forsøg så I må væbne Jer med lidt tålmodighed inden jeg blogger om det ;-)

I dag får I opskriften på honningkagehjerter. I gamle dage blandede man det nyslyngede honning med rugmelen i sensommeren og lod det stå indtil vinteren kom og det blev tid til at bage. En del af dejen blev gemt til at give mere smag til den nye dej næste år, lidt ala når man gemmer surdej til næste bagning. Dejen fik altså lov til at modne i flere måneder, men mindre kan heldigvis gøre det. Selvom modningen gør utrolig meget for smagen hvis dejen får lov til at stå så længe som muligt. Man kan sammeligne det med et landtidshævet brød kontra et alm. hævet brød.
Måske studsede I over at jeg skrev rugmel....det er ikke en fejl. Den gang var rugmel det mel man brugte til hverdag og det hvide hvede mel var forbeholdt søndage hvis man overhovedet var så heldig. Og faktisk bliver ægte Christiansfelds Honningkager stadigvæk lavet med rugmel, dog er der også hvedemel i dag. Men hvis I kan skaffe fin sigtet rugmel bliver de bedst med ren rugmel og man vil aldrig gætte der er kun er rugmel i. Jeg køber min fint sigtet rugmel hos Mejnerts Mølle. De har også en webshop (www.mejnerts.dk) hvor man kan købe det hvis man ikke lige bor i nærheden, ellers laver Skærtoft Mølle også fint sigtet rugmel. Og nu til opskriften:

Ingredienser: 

250 g honning
250 g rugmel fint sigtet
~~~~~~~~~~
1 æggeblomme
5 g potaske
5 g hjortetaksalt
1,5 tsk. kanel
0,5 tsk. allehånde
0,5 tsk. revet muskatnød
0,5 tsk. stødt ingefær
måske lidt vand


Fremgangsmåde:
Ælt honning og mel sammen til en fast dej og den bliver meget fast, nærmest som beton, så er du advaret! Lad den modne i køleskabet så længe som muligt i en skål med låg på.
Når man ikke kan vente længere æltes dejen med resten af ingredienserne. Ælt hurtigt, og helst et køligt sted. Det er nemmest i en røremaskine! Hvis den er benhård tilsættes lidt vand. Dejen skal være til at rulle ud, så den må ikke blive for våd og fedtet.
Lad dejen hvile til næste dag i en skål i køleskabet med låg på.
Så er det tiden at parkere børnene, hvis man har sådanne, foran køkkenbordet med hver sin kagerulle, og alle de udstikkeforme der kan skrabes sammen hvis det skal være lidt sjovt. Ellers gør man som jeg, hygger sig med det alene og alle kagerne bliver udstukket med en hjerteform på ca. 10 cm. i højden. Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse. Hvis dejen alligevel er for fedtet, kan man rulle ud med lidt mel på bordet.
Når alt er rullet ud og sat på plader skal de bage ca. 10 min. ved 200 grader.
Når kagerne er afkølede kan man pynte eller helt overtrække dem med smeltet mørk chokolade og evt. et glasbillede.

God fornøjelse og glædelig for-jul :-)

Hjemmedyrket ingefær

I foråret tænkte jeg at jeg ville prøve at dyrke ingefær selv. Ingefær (Zingiber officinale) er en skovplante som kommer fra de tropiske egne i Asien, så som Indien og Kina og har været dyrket i mange tusind år. Den er i familie med kardemomme og gurkemeje.
Det som vi kender som ingefærrod er faktisk et rhizom. Ordet rhizom kommer fra det græsk ord rhizoma som betyder rod-stængel. Det er en underjordisk fladt krybende skudstængel hvorfra de bladbærende skud og egentlige rødder udgår fra. Vi kender det også fra f.eks. Iris og Skvalderkål. En knold er er et fortykket rhizom, og er ofte rig på stivelse, f.eks kartofler!
Udover i madlavning er ingefær blevet brugt som naturmedicin siden oldtiden, f.eks. mod forkølelse, feber, fordøjelsesproblemer. I dag bruges det først og fremmest i mod kvalme og opkastning, ved f.eks. køresyge.
Nå men jeg ville altså forsøge mig med dyrkning af ingefær. Det var ikke fordi jeg havde det dårligt eller på anden måde var utilpas men jeg elsker syltet ingefær og frisk ingefær i min juice og tænkte at kunne være sjovt at prøve at dyrke det selv.

Jeg købte et stykke ingefær hvor jeg kunne se en lille frisk knop på. Den plantede jeg i en urtepotte med alm. pottemuld i ca. 5 cm. dybde og stillede den i vindueskarmen. Og så ventede jeg og ventede.....pludselig kom er en lille grøn spids frem som voksede og voksede. Efterhånden foldede bladene sig ud og den lignede lidt en bambus. Da faren for nattefrost var ovre plantede jeg den ud i en 30 cm stor potte og stillede den i drivhuset.

Der stod den så hele sommeren og voksede og voksede. Jeg sørgede for at stille den i skyggen af nogle andre planter, det er jo en skovplante og bryder sig derfor ikke om direkte sollys. Hele sommeren er den blevet passet med vand og gødning og kom efterhånden til at være ca. 1 mtr. høj.

Nu var det så tid til at tage den ud af potten og se hvad det var blevet til......wauuuuuu

Det lille stykke på 45 g som jeg satte i foråret, var blevet til hele 679 g super flot ingefær. Det syntes jeg faktisk er helt vild godt gået. Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver det.






Noget af ingefæren skal i fryseren så jeg har "frisk" ingefær til vinter og noget af den skal syltes i sukkerlage.  Jeg har fundet en opskrift på nettet som skal afprøves. Den får I en af dagene når den er blevet testet.
Go' søndag alle sammen!

Godt gammeldags rugbrød med masser af rugkerner

Jeg bager rugbrød og har gjort de de sidste ca. 5 år. Og jeg ville meget nødig undvære det, det er stærkt vanedannende. De måske to gange om året hvor jeg bliver nød til at købe rugbrød, forbi jeg ikke har fået bagt, bliver jeg så skuffet over købebrødets smag og konsistens.
Og der er ingen undskyldning for ikke at bage sit eget rugbrød. Det tager for lang tid siger nogle....pjat 5 minutter den første aften + 5 minutter den næste morgen og 10 minutter om aftenen og så selvfølgelig hævningen og bagetiden, men der passer brødet jo sig selv.
Det kan ikke holde sig tror nogle og så skal vi bage hele tiden......det passer ikke. Mine brød holder sig fint i 14 dage uden problemer og så er de spist op og det er tid til at bage igen. Det er surdejen i brødene som gør at de kan holde sig og ikke mugner. De bliver selvfølgelig fastere som tiden går, men rigtig tørre når de ikke at blive på en uge til 14 dage.
Du skal selvfølgelig have en surdej inden du starter. Du kan lave den selv, se neden for, eller du kan købe den i nogle helsekostbutikker eller gårdbutikker, eller måske kender du en som bager selv og har en. Jeg er sikker på at hun/han gerne vil dele med dig.

Sådan laver du surdej: (dette er Camillas Plums opskrift som jeg selv i sin tid brugte)

Surdejen laver man ved at røre 200 g groft rugmel, 1 tsk. salt, 1 tsk. honning, 1 dl økologisk yoghurt eller tykmælk og 2 dl vand sammen. Lad det stå på køkkenbordet i en skål med et viskestykke over i et døgn. Næste dag røres 2 dl rugmel mere i, sammen med nok vand til det bliver en lind dej. Lad den gære endnu et døgn. Så skulle surdejen gerne lugte syrligt, boble som en lavapøl, og være i fin form. Hvis ikke, gentages processen til det lykkes.

Og nu til rugbrødet: (dette er også en opskrift fra Camilla Plum) Hvis man vil have et mildere rugbrød kan 1/3 del af rugmelet udskiftes med hvedemel og rugkernerne kan udskiftes med hvedekerner eller speltkerner hvis man vil.....

Kl. 18.00:
300 g surdej
9 dl vand
575 g rugmel
375 g knækkede rugkerner
1 spsk. honning
1 spsk. maltsirup
4 spsk. havsalt ( bruger du alm groft køkkensalt er det sikkert nok med 2 spsk)

Rør salt, surdej og honning jævnt med lidt af vandet. Rør resten i og stil det lunt i en skål med et viskestykke over. Hvor længe afhænger af, hvor aktiv surdejen er, men det skal være klart i live, let boblende og hævet op. Som regel er natten over passende, men måske er 6 timer nok. Som jeg har skrevet ovenover ingredienserne gør jeg dette kl. 18. Det er det jeg har fundet ud af passer mig bedst i min hverdag, men måske passer det dig bedere om morgen og så gør du selvfølgelig det.

Kl. 8.00:
1 nisseøl, juleøl, malt øl eller porter og en sjat vand (3,5 dl i alt)
800 g knækkede rugkerner
evt.10-20 g mørkt maltmel primært for farvens skyld men også for smagen.

Rør øl, kerner og evt. maltmel sammen med dejen og lad det hæve i 6-8 timer.  Min dej får lov til at stå indtil kl. 17 hvor jeg kommer hjem fra arbejde, så det betyder ikke det store hvor lang tid den får lov til at hæve, men minimum 6 timer ellers når rugkernerne ikke at blive blødt op og de vil stadigvæk være hårde når brødet er bagt.

Kl. 17.00:
Tag 300 g surdej fra til næste gang du skal bage. Kom det i en bøtte og stil det i køleskabet. Fordel resten af dejen i 2 forme beklædt med bagepapir. Sørg for at glatte overfladen grundigt, evt. med en dejskraber dyppet i vand eller dine fingre. Jeg drysser lidt solsikkekerner på toppen af brødene inden jeg glatter overfladen. På den måde bliver de trykket lidt ned i dejen og hænger fast. Prik nu begge brød dybt med en strikkepind eller et træ grillspyd mindst 20 gange. Dette gør at dampen fra brødene kan komme ud, så skorpen ikke flækker og gør det umuligt at skære af brødene.

Lad brødene efterhæve i 1,5 - 3 timer. De skal hæve ca. nogle centimeter. Hvis de hæver meget bliver brødet mere løst i krummen. Jeg kan bedst lide det er lidt fast i det, men prøv dig frem.
Bag brødene ved 200 grader i 70 minutter.

Pak brødene ind i meget fugtige, for ikke at sige våde viskestykker, når de kommer ud af ovnen. Lad dem ligge i viskestykkerne til næste morgen hvis du bager om aftenen ellers til de er kølet helt af. Når de er kølet af fjernes viskestykkerne og brødene kommes i plasticposer. Nu er de klar til at blive skåret af. Og læg ALDRIG rugbrød i køleskabet, det bliver tørt og død kedeligt. Opbevar det f.eks. i en af køkkenskufferne hvor der ofte er lidt køligere end på køkkenbordet.

Men pas på hvis du begynder at bage dine rugbrød selv......som sagt er det stærkt vanedannende og du risikere at skulle blive ved resten af livet ;-)

Rigtig god fornøjelse!

Panforte

Som skrevet i det tidligere indlæg skal vi på ferie på søndag. Min kære husbond har inviteret mig med til Italien i 12 dage......åh hvor skønt. Og vi skal ikke bekymre os om det her hjemme, hverken dyr, drivhus eller hus da et hjælpsomt familiemedlem flytter ind og passer på det hele. Så med ro i hjertet starter vi med 4 dage i Rom og dernæst 8 dage i Fiesole, lige nord for Firenze. Turen fra Rom til Firenze skal foregå i en lejet bil....forestil Jer at trille stille og roligt op i gennem Toscana via Chianti Ruten......er der nogen som er misundlige ;-)
Og mens vi er i Fiesole tager vi på udflugter til bla. Siena, Assisi og San Gimignano. Vi skal på museer, spise god mad, drikke dejlig vin og bare ha' det så skønt. Og så skal vi selvfølgelig også smage et stykke ægte Panforte......et stykke af himlen, hvis I spørger mig. Til de uindviede ;-) kan jeg oplyse Jer om at Panforte er en italiensk kage, faktisk en julespecialitet, sådan rigtig konfektagtig. Den stammer oprindelig fra Siena og der kan man købe den året rund, heldigvis.....mums.

Originalen består af en masse kandiserede frugter, nødder, honning og krydderier, men da det måske ikke lige er tidspunktet endnu for nelliker og kanel får I her en opskrift uden krydderier (opskriften og billedet stammer fra SpisBedre). Og så tænker I måske julekage....hmmm......men skal I have gæster og skal der serveres lidt sødt til kaffen er Panforte lige sagen. Ja faktisk kan I springe desserten over, for den mætter og fylder godt i maven :-)


Panforte

Billedet er tyvstjålet fra SpisBedre på nettet!

 (ca. 20-25 små stykker kage)

100 g marcipan
60 g mandler
60 g nødder, f.eks. hasselnødder og pekannødder
1 1/4 dl rosiner eller abrikoser, eller halvt af hver
2 spsk. syltet appelsinskal
90 g hvedemel
1 tsk. kakao
2 spsk. mørk muscovadosukker
1/4 dl honning
75 g flormelis
100 g mørk chokolade

Glasur:
100 g mørk chokolade
1 spsk. smør

Evt. kakao til pynt

Tænd ovnen på 150 grader.
Riv marcipanen fint. Hak mandler, nødder og rosiner/abrikoser groft. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
Smelt chokoladen over vandbad.
Bring flormelis og honning i kog og bland med de tørre ingredienser. Kom chokoladen i og ælt det til en fast masse.
Læg bagepapir i en form/fad på ca. 24 x 24 cm. og tryk massen jævnt ud i formen.
Bages i den nederste del af ovnen i ca. 25 min. Lad kagen afkøle.
Smelt chokoladen og smør over vandbad og smør det hen over kagen.
Stil kagen i køleskabet i mindst en time inden den serveres. Drys evt. med kakao inden servringen.

Hvis den bliver pakket godt ind kan den holde sig umådelig længe i køleskabet....hvis den altså ikke bliver spist med det samme ;-) God fornøjelse.....

Undskyld at I må undvære et foto taget af mig, men badedragten skulle helst passe i næste uge ;-) Når jeg senere på efteråret helt sikkert laver en Panforte skal jeg nok rette op på det!

Sikke en dårlig blogger!

Det er sørme ikke meget jeg har ladet hørt fra mig siden maj måned, faktisk overhoved slet ikke. Det er sørme for dårligt og hvis det var mig der fulgte denne blok ville jeg måske være lidt irriteret på dette tidspunkt......hvis jeg overhovedet kunne huske jeg fulgte denne blog!!!
Nå men nu prøver jeg at rette op på det forsømte. Det næste stykke tid har jeg nemlig alt den tid jeg kunne ønske mig. I kommer dog til at undvære mig i 12 dage fra på søndag......husbonden og jeg skal på ferie til Italien......Rom og Toscana venter.....glæder mig heeeelt vildt :-)

Faktisk er det ferien der har inspireret mig til aftenens menu, krydderierne ihvertfald og dagens vejr bestemte tilberedningsmetoden og tilbehøret. Langtidsstegt nakkesteg med citron, timian og fennikel. Og den syntes jeg I skulle få lov til at opleve.

Nakkestegen fik lov til at marinere i 6 timer og derefter kom den i stegesoen i små 4 timer ved 180 grader. Faktisk skulle den have haft længere ved lavere temperatur men middagsluren tog længere tid end beregnet ;-)

Det færdige resultat

Marinade:

Olie
1 løg i små tern
Saft og skal af en økologisk citron
Et bundt timian
Et par stilke rosmarin
Et skvat æbleeddike
Salt og peber
Et par tsk. af Camilla Plums Gryderet-krydderi (tørret krydderi bestående af bla. persille, merian, rosmarin, salvie, oregano, estragon, laurbær, hvidløg, allehånde, lakrids, chili og chokolade)
Faktisk ville jeg også komme hvidløg i, men da husbonden ikke er så vild med det, tænkte jeg han skulle have lov til at slippe i dag. Han får sikkert rigeligt de næste par uger ;-)

Jeg blandede alle ingredienserne i en plastikpose og kom nakkefileten i, slog en knude på posen, masserede marinaden godt ind i kødet og lage hele molevitten i køleskabet i 6 timer.

Sæt stegesoen i vand og lad den trække i minimum 10 -15 min.

Stegen inden den kom i ovnen

I bunden af stegesoen kom jeg et par gulerødder, en persillerod, et par stængler bladselleri og en lille fennikel. Altsammen skåret ud i grove stykker. Ovenpå blev nakkefileten lagt og resten af marinaden hældt ud over. Ind i ovnen, sæt den på ca. 180 grader og så er det bare med at vente i små 4 timer. Husk først at tænde ovnen når stegesoen bliver sat ind, så stegesoen ikke sprænger!

Så er stegen færdig.

Tilbehøret kom til at bestå af en rodfrugtmos af kartofler, gulerødder, persillerod og lidt jordskokker og en enkelt stilk rosmarin i kogevandet. Skyen fra stegesoen blev hældt igennem en sigte, fik en skvat fløde og jævnet. Derudover et par syltede cornichoner.




Skær de skraldede rodfrugter i tern, kog dem møre i vand uden salt, tilsat en kvist rosmarin. Når de er møre hældes vandet fra og rosmarinkvistens stilk fjernes. Stil gryden tilbage på komfuret og brug eftervarmen til at få det sidste vand til at fordampe.

Så skal der moses!

Mos rodfrugterne med en "moser" eller et
piskeris til det har den konsistens du bedst kan lide. Jeg vil helst have at der er nogle stykker at tygge på, andre vil have det helt fløjelsblødt.
Tilsæt koldt smør, mælk og peber efter behov og lyst. Tilsidst tilsættes salt og mosen smages til, der skal faktisk ret meget salt i før det smages. Hvis salten tilsættes tidligere bliver mosen "lang" og klistret.

Og så kan jeg kun sige velbekomme på denne lidt våde og kølige dag.

Gøremål i urtehaven og drivhuset

Undskyld I har måtte vente på nyt fra mig, men med en nakke der driller og overarbejde har der ligesom ikke rigtig været overskud til bloggen, sorry!

Men nu skal I se hvad jeg har bedrevet derude i haven.

Der rodes og regeres i urtehaven

Jeg har nemlig endelig fået gravet mine højbede så de er klar til at blive sået til. Kartoflerne er lagt men endnu ikke kommet op endnu, og drivhuset er fyldt med udplantningsplanter som bare venter på at komme ud.
Derud over har jeg også fået plantet nye jordbærplanter, de gamle trængte til at blive skiftet ud, de holder jo ikke evigt. Efter ca. 3-4 år plejer jeg at sætte nye. Nogle gange er det bare aflæggere af de eksisterende planter og andre gange helt nye planter for at være sikker på at de er uden diverse sygdomme. Og så for at prøve nye sorter selvfølgelig. Denne gang er de sorterne Korona og Sonate der er sat. Både Sonate og Korona er mideltidlige sorter med store bær uden syre og et højt udbytte. Nu kan vi så bare vente på at blomsterne skal blive til bær så vi kan smage på herlighederne. Jordbærene er blevet sat i mit gamle geoginebed, det runde bed i forgrunden.  Jeg fik ikke taget geogineknoldene op i efteråret og tænkte at jeg ville prøve denne solrige placering til jordbær i de næste par år. Det er nemlig en god ide at flytte lidt rund på jordbærene så de ikke står det samme sted i mange år.

Drivhuset er fyldt at udplantningsplanter
og katten Oliver :-)

I drivhuset står der forskellige udplantningsplanter og venter på at komme ud. Der er Palmekål, rød Grønkål, Bladselleri, Romainesalat, Porre og Persillerod. Persilleroden er et forsøg, jeg plejer at have problemer med at få dem til at spire og har derfor forspiret dem i år for at se om de så ville blive til noget. Nu må vi se hvordan det går når de bliver plantet ud.
Kender I Palmekål? Det er en type grønkål med glattere blade end alm. grønkål og en smuk blågrøn farve. De er utrolig dekorative og så smager de skønt. De er knap så hårdføre som alm. grønkål men plejer alligevel at klare det meste af vinteren. Jeg bruger dem rå i salater, i supper og sammenkogte retter, hvor de kommer i lige til sidst. Og så er de fantastiske hvis man snitter dem fint og steger dem helt sprøde i olie på panden. Så får man noget som faktisk ligner tang, helt glasklart grønt og sprødt og knasende. Kom det oven på f.eks. din porre-kartoffelsuppe og du vil høre englene synge ;-)

Som I nok kan se er tomaterne og de overvintrede chiliplanter og pelargonier flyttet ud i drivhuset. Tomaterne skulle måske have ventet en uge men jeg har en varmeblæser som bliver tændt hvis vi skulle få en enkelt kold nat, kombineret med nogle flamingoplader som stilles mellem tomaterne og glasset plejer det at gå fint. Tomaterne i år er flg. Colibri (stor blomme), Gourmet (alm. tomat), Santalina ( mini blomme, helt fantastisk tomat!) Black Cherry (sort cherry), Glodita (gul cherry), Espero (alm. tomat) og en busktomat af sorten Peardrop (gul pæreformet og ca. 3 cm lang tomat). De to sidste er nye sorter som jeg ikke har haft før. De andre har jeg haft i flere år og syntes de er utrolig gode tomater og sunde planter.
Hvert år graver jeg noget af jorden væk i bedene i drivhuset og fylder nyt spagnum i. I år er der fyldt noget hestemøg og spagnum i bedene så tomaterne har noget at leve af. Derudover får de selvfølgelig også gødning i løbet af sæsonen. Jeg bruger Hornums drivhusgødning som jeg køber i 2 kg. pakker og selv blander op. Det er helt klart meget billigere at selv blande end at købe færdigblandet gødning. De 2 kg. giver 10 liter gødnings koncentrat og plejer at række hele sæsonen. 2 kg. koster ca. 200 kr.

Pelargonier og 2 nye chiliplanter

Foruden tomater og senere agurk, har jeg nogle forskellige pelargonier som har overvintret indendørs. De er blevet klippet tilbage og pottet om og er nu klar til endnu en sæson. Det er det samme som jeg gør ved chilierne, men mere om dem en anden dag. Og så har jeg også en dværg-nektarin som plejer at give et væld af frugter. Men ikke i år, desværre gjorde frosten kål på alle blomsterne så ingen hjemmedyrkede nektariner i år. Sådan er det nogle gange med det vejr. Men i disse dage er det skønt og perfekt til at få sået urtehaven til i. Vi har lidt varme og nu har vi fået lidt regn og det ser ud til at der kommer mere i løbet af ugen. Det kan jo ikke være bedre, set med havebrillerne på. God weekend til Jer alle og god arbejdslyst derude i haverne!

Endnu en forårsbebuder....

Måske ikke en helt dækkende overskrift, for Kejserbusken kan nemlig blomstre allerede fra november og indtil marts, med afbrydelser i frostperioder. Kejserbusken (Viburnum x botnantense 'Dawn') er en 2-3 mtr. høj busk med flotte grønne blade med let savtakket kant. De yngste blade har et bordeaux skær over sig hvilket giver et flot spil i det grønne når der ikke er nogle blomster til at pynte den. Som sagt blomstere den tidligt og nogle gange har man glæde af den hele vinteren. Blomsterne hos sorten 'Dawn' er mørkrosa der efterhånden blegner til lysrosa. De sidder samlet i korte buketter og dufter noget så skønt. Også denne vinterblomstrende busk kan man klippe grene af og drive frem indendørs.

Denne vinter har desværre været lidt hård for blomsterknopperne, nogle af dem er desværre tørret ud da vi i en periode har haft den frygtlige cocktail af frost, vind og sol også kaldet barfrost......det er det værste vintervejr set fra en haveentusiast synspunkt. Den er skyld i at mange stedsegrønne planter har taget meget skade og i dette tilfælde at blomstermængden er voldsomt reduceret. Men heldigvis ikke alle knopperne er gået til og det glæder vi os nu over. Igen har vi valgt at plante Kejserbusken så vi kan se den indefra, i dette tilfælde ud af vores køkkenvindue. Og det er jo fidusen med de meget tidlige blomstrende buske, sæt dem hvor I kan se dem indefra eller et sted hvor I passere dem til og fra huset, så man rigtig kan få glæde af dem i denne periode hvor vi ikke er særlig meget udenfor og trænger til at se noget med farve på.

Viburnum slægten er en stor slægt som omfatter en stor gruppe af buske både løvfældende og stedsegrønne. Nogle er ret hårdføre over for vind og ret mange af dem tåler en del skygge. Og så er der dem der kræver en lun og beskyttet vokseplads, men det vender vi tilbage til en anden dag.

Kejserbusken er ikke kræsen med hensyn til jordforholdene men vil helst ikke have det for vådt, ganske almindelig havejord simpelthen. Her hos os har vi en ret sandet og stenet jord, så når jeg planter noget gør jeg en del ud af jordforbedringen. Det kan godt betale sig, kan jeg hilse at sige!
Jeg har altid en sæk stående af Kogødsel, et kompostprodukt som kan købes på plantskolen, 3 stk. 50 liter sække for ca. 160 kr. Det bliver blandet med den eksisterende jord i plantehullet, ca. 1/3 kogødsel og 2/3 almindelig jord. Sørg for at det bliver blandet godt sammen. Så er der noget gødning til planten at starte ud med og noget til at holde på vandet, specielt her hos os med den sandede jord. Kogødselen er bedre end spagnum hvis man har sandet jord og jeg syntes ikke det tørre så let ud som spagnum. Men hvis man har tung stiv lerjord er det grus og spagnum der skal til, hvis man vil jordforbedre når man planter. Derudover er det en rigtig god ide at sprede noget kompost eller omsat hestemøg i bedene hvert år. Så vil jordkvaliteten stille og roligt med årene blive helt fantastisk ;-)

Kejserbusken om sommeren,
det er den i hjørnet, helt ude til højre på billedet.

I nogle kommuner kan man på genbrugspladserne hente gratis kompost og det er slet ikke så tosset. Men man skal IKKE plante i det direkte. Det er simpelthen for kraftigt, svider rødderne, og hvor omsat det er kan variere meget. Hvis det ikke er helt omsat bruger det f.eks. meget at jordens kvælstof i processen og så skader det mere end det gavner. Og så er det et meget tørt produkt, det kan ikke binde vandet. Fylder man et plantehul med det og planter i det risikere man at det simpelthen trækker vandet ud at jordklumpen og derved udtørre planten (dette gælder også for tørt spagnum!) Brug det til at forbedre jorden ved at sprede et lag på 3-5 cm oven på jorden i bedene og grib så kultivatoren og giv det en omgang. Dette kan man roligt gøre en gang om året. Og brugt sådan er det en rigtig god måde at få forbedret sin jord på så den med tiden bliver fyldt med gode microorganismer, regnorme m.m. og bliver løs og nem at arbejde med. Så bare gå i krig derude i haverne og nyd det skønne vejr de har lovet os i denne weekend, ihvertfald herovre på DjævleØen ;-)

Forårs minestronesuppe

Et smugkig i gryden med minestrone.....

Kender I det, man har glemt at tage noget op af fryseren til aftensmaden! Og hvad gør en klog kone så....man kigger i grønsagsskuffen i køleskabet og tager alt ud, dykker ned i køkkenskuffen, kigger efter nogle dåser med bønner....der er ingen, men så finder man noget pasta (suppehorn) og til sidst hiver nogle flutes ud af fryseren. Så er jeg klar til at lave aftensmad.
Minestronesuppe er nemlig ikke kun alletiders når man har været lidt glemsom men også en god måde at få brugt alle grønsagsresterne som ligger og gemmer sig i grønsagsskuffen, såsom et par gulerødder, lidt bladselleri, en persillerod og måske et par forårsløg m.m. Ja alt kan bruges.....nå, ja, måske skal du lige lade agurken blive i køleskabet ;-)

Forårs minestronesuppe
En stor portion

2 spsk. olivenolie
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 pk. bacon, skåret i mindre stykker
4 gulerødder i skiver
2 stængler bladselleri, i skiver
1 lille squash, i halve skiver
1/2 romanesco blomkål, i små buketter
4 forårsløg, i skiver
1 persillerod, i tern
3 kartofler i mindre stykker
2 dåser hakkede flåede tomater
1-2 liter bouillon, eller efter behov
Krydderurter, f.eks. rosmarin, timian og oregano. Helst friske men tørrede kan selvfølgelig også bruges
Suppehorn (pasta) eller forkogte bønner, hvide, brune eller lign. (er de fra dåse så husk at skylle dem godt inden de kommes i suppen)
Lidt fint snittet spidskål
Salt og peber

Find den store gryde frem. Kom olie i og sauter løg, hvidløg, bacon, gulerødder, bladselleri, persillerod og kartofler ved medium varme i mindst 10-15 min, altså alle de grove grønsager. De må ikke tage farve men ved den lange sautering træder der mere smag frem i grønsagerne. Tilsæt de flåede tomater, bouillon, krydderurter, salt og peber og lad det småkoge i 15-20 min. afhængig af størrelsen på grønsagsternene. Inden de grove grønsager er kogt møre tilsættes dem der ikke skal have så lang tid: squash, romanesco blomkål og forårsløg, altså alle de "finere". Efter nogle minutter tilsættes så bønnerne/suppehornene. Tilsæt evt. mere bouillon hvis bønnerne/suppehornene suger for meget væde (personligt er jeg ikke så vild med tynd suppe.....min minestrone kommer altid til at være mere grønsags-ragout agtig) Og lige inden serveringen tilsættes den fint snittede spidskål, så er der lidt der stadigvæk knaser. Husk at smage til igen med salt og peber inden serveringen.

Server suppen med nogle gode flutes og evt. en god hvidløgs mayonnaise til at dyppe brødet i, det er lidt syndigt men smager skønt!
Et meget magert alternativ er en grøn dip lavet af frisk persille, lidt citronsaft og olie som er blendet til en jævn sauce, og smagt til med salt og peber.

Du kan som sagt bruge alle mulige slags grønsager f.eks. ærter, grønne bønner, peberfrugt, pastinak, hvidkål og selleri. Bare husk at komme dem der skal koge længst, først i gryden og de lidt "finere" i tilsidst.
Så det er bare om at få brugt resterne i grønsagsskuffen, alle dem der ellers ikke ville være nok af i sig selv til hele familien.

Velbekomme!

Kyllingekebab med safran

Som lovet i et tidligere indlæg, det om krokus, lovede jeg Jer nogle opskrifter med safran. Her er en af dem. En skøn ret til en lun sommeraften på terressen eller til en aften hvor man bare trænger til smagen af sommer.

Kyllingekebab med safran

(til 6-8 personer)

1 stort revet løg
2 fed hvidløg, fint hakket
1 1/4 dl. olivenolie
saften af en citron
1 tsk. paprika
4-5 safrantråde udblødt i 1 spsk. kogende vand
2 kyllinger eller 6-8 kyllingebryster
salt og peber


Bland løg, hvidløg, olivenolie, citronsaft, safran og paprika. Smag til med salt og peber.
Skær kyllingerne/kyllingebrysterne i mindre stykker og fjern evt. benene.
Læg kødet i en pose og hæld marinaden ned i posen og luk den grundigt. Rod lidt rundt med posen så alt kødet er dækket af marinaden. Du kan også komme kød og marinade i en skål og dække den til, men jeg syntes det er nemmere med en pose. Om alle omstændigheder skal kødet marinere i mindst 2 timer men gerne længere.
Sæt kødet på lange metalspid, eller evt. kan du bare grille kødstykkerne som de er. Du kan grille dem på havegrillen eller under grillen i ovnen i 10-15-20 min. Husk hvis der er ben i kyllingestykkerne skal de måske have lidt længere.
Server kyllingekebaben med en god græsk salat, ovnstegte kartofler og tzatziki. Bliver der noget tilovers er resterne gode dagen efter sammen med salat og tzatziki i pitabrød.
Velbekomme :-)

Forårets små perler

Vi kender alle sammen krokus, hvide, gule og blålilla med store flotte blomster i en tid hvor vi desperat trænger til noget med farve på. Personligt er jeg vild med de blålilla og har dem mange steder i haven. Den på billedet til venstre, er af sorten 'Flower Record'
De fleste af dem med store blomster i blålilla, hvide og stribede nuancer vi har i haverne er Vårkrokus (Crocus vermus). Ordet Crokus kommer af det græske ord krokos som betyder safran og der er jo fordi verdens dyreste krydderi er støvfanget fra Safrankrokus (Crocus sativus). Hver blomst sætter kun 3 støvfang og hele processen med dyrkning, plukning og efterfølgende tørring m.m. foregår ved håndkraft, og det gør jo noget ved prisen. Men et skønt krydderi er det ;-) I skal nok få et par opskrifter en dag, men nu skal det altså handle om det der er udendørs.
Nå men Safrankrokus er desværre ikke nok hårdfør hos os til at de vil blomstre, men man kan prøve have dem i drivhuset og se om man er heldig. De høre desuden til gruppen af efterårsblomstrende krokus.
Tilbage til de forårsblomstrende. De store gule krokus er sikkert dem der hedder Guldkrokus (Crocus x luteus) og muligvis den sort der hedder 'Yellow Mammoth' en stor krabat og meget gammel sort. Fælles for de storblomstrende er at de bliver ca. 10 cm. høje, blomstre i marts-april og er meget robuste. De trives bedst på en solrig placering og gerne i let veldrænet jord, f.eks. i blomsterbede, under buske og træer og i græsplæner, ja hvor som helst man vil have lidt forårsfarver.

Så findes der også dem der går under navnet botaniske krokus. De er noget mindre i blomsterne, fine og spinkle og i et væld af farver men lidt mere afdæmpede end deres storblomstrende slægtninge. Jeg syntes simpelthen de er så yndige. F.eks. denne her på billedet til højre Crocus chrysanthus 'Lady Killer' Skønt navn :-)
Derudover er den der hedder 'Zwanenburg Bronze' umådelig sød. Safrangul på indersiden og mørk bronzeviolet på ydersiden med en smal gul rand på hvert kronblad. Bliver også nød til at nævne 'Cream Beauty' som er sart gul, næsten som navnet siger cremefarvet, meget yndig.
Af andre botaniske arter er der bla. Græsk Krokus (Crocus sieberi) f.eks. sorten 'Tricolor' som er gul i bunden, efterfulgt af et hvidt bånd og tilsidst blålilla øverst. En sjov lille sag. Billedet nedenunder til venstre er af Crocus tommasinianus 'Yalta'  ingen dansk navn til denne yndige krokus. Den er faktisk to-farvet, lys blålilla men tre af de yderste kronblade er nærmest sølvfarvede/meget lys lilla.

Krokus slægten består faktisk af ca. 80 forskellige arter og selvom alle ikke er hårdføre nok til vores breddegrader er der nok at vælge imellem. Som tidligere nævnt så finders der jo også de efterårsblomsterende, så krokus er både blandt de første blomster i haven og blandt de sidste. Jeg vil lige nævne et par af de sidste f.eks. Høstkrokus (Crocus kotschyanus) også kaldet Septemberkrokus da den blomstre med sine blålilla blomster i september. Og endnu en Høstkrokus (Crocus speciosus) med lys violette til hvide blomster sidst i september til ind i oktober.

Måske undre I jer over at I bliver fodret med latinske navne og tænker hun er da lidt snobbet! Men det er der en god grund til. For tag nu f.eks. Høstkrokusen, to forskellige men med det samme danske navn. Sådan er det tit med det danske navn eller også hedder en plante et i Nordjylland og noget andet på Sydsjælland. Men ved at bruge det latinske navn er man sikker på hvilken specifik plante man taler om, f.eks. hvis man skal spørge efter den på planteskolen eller slå den op på internettet. Og der er jo ingen der siger at I skal prøve at udtale de latinske navne på planteskolen, ikke at de vil grine af Jer, aldrig! men er du nervøs over udtalen så tag en seddel med. De vil blive lykkelige over at få den, så er der nemlig ingen tvivl om hvad I beder om. Og det er derfor I her på bloggen også får de latinske navne og snobberi er det altså bestemt ikke ;-)

Fælles for alle krokus knoldene.....ja krokus er en knold og ikke et løg, de tilhøre faktisk irisfamilien, er at de skal lægges i ca. 5-10 cm. dybde på et solrigt sted i veldrænet jord. Det med den veldrænede jord er fordi de har brug for en tørkeperiode om sommeren og for nogle arters vedkommende også om vinteren. Hvis de altså skal trives og formere sig. Nogle selvsår sig med frø og nogle sætter små yngleknolde for at formere sig. Man skal lægge knoldene om efteråret men ser man en fin krokus i potte om foråret kan efter at have nydt den indendørs, bare plante den ud i haven efterfølgende og håbe på den kommer igen til næste år. Og lige endnu en ting, de grønne blade hos krokus skal have lov til at visne ned af sig selv, så så meget af energien i bladene returnere til knolden. Så ikke noget med at fjerne dem før de er helt visne! Husk på det hvis du overvejer at lægge dem i græsplænen, for så vare det altså et godt stykke tid inden du kan slå græsset der hvor de står. Men smukt ser det jo ud, ik ;-)

Åh forår.....kommer du snart?

Der er altså ikke meget varme i luften selvom solen skinner. Men foråret er dog på vej f.eks. blomstre Troldnødden og har gjort det et stykke tid nu. Ja faktisk har kulden gjort at den i år har blomstret længere end den plejer. 

Troldnød ( i mit tilfælde: Hamamelis x intermedia 'Pallida') er en af de få buske som blomstre fra januar til april, hvilket gør den yderst værdifuld i haven. Sne og frost skader ikke blomsterne, heldigvis med det vejr vi har i år. De forskellige sorters blomster farver er lys gule, varmt gule og bronze røde.

Troldnød er ikke særlig vanskelig at have med at gøre. Den trives bedst i læ i sol til halvskygge og jorden må ikke være for tung, altså leret, men gerne til den lette side, altså sandet, og desuden let fugtig. Væksten er bred og opret, vaseformet, den bliver med årene ca. 3-4 mtr. høj. Hvis man ønsker den tættere i væksten skal man allerede fra starten beskære den hvert forår når den har fået blade. Man fjerner simpelthen 1/3 af væksten fra sidste år. Man skal ikke beskære den kraftigt, f.eks. fjerne hele grene, for den har svært ved at bryde fra stammen.

Når vi når sommeren gør Troldnødden ikke noget væsentlig ud af sig. En lidt anonym busk med hassel lign. blade. Dens frugter minder lidt om en nød men er en frøkapsel, som åbner sig med et knald og sender frøene langt omkring. Derfor har planteslægten fået sit danske navn, Troldnød.
Når vi så når efteråret kommer den på banen igen med sine fine høstfarver, for de gul blomstrende sorters vedkommende med klart gule bladfarver og for de bronze rødes med røde bladfarver.
Troldnøddens vækst giver gode muligheder for underbeplantning af forårsløg og lave stauder. Grenene er også kønne som afskårne og kan drives frem indendørs allerede fra juletid.
Alt i alt en busk i vores have som jeg sætter stor pris på. Hos os står den i et bed som vi kan se fra terressedørene i stuen, hvilken skøn udsigt i disse stadigvæk kolde dage.

Besøg på genbrugspladsen.

Så kom tiden til årets første tur til genbrugspladsen.  Min kære mand har stået for indkøbet af en trailer....tidligere var vi nødsaget til at låne af gode venner....men nu skulle det være. For det er jo meget nemmere lige at smutte op på genbrugspladsen hvis man selv havde en trailer iflg. ham......Hmm jeg har nu altid syntes at det var selve besøget på genbrugspladsen og ikke det at pakke bilen med skrammel, pap og lign. der var problemet. Nå men med den uforsigtige udtalelse han kom med, har han altså her med fået erhvervet med at "lige smutte" på genbrugspladsen og det for altid ;-)